Piet Hein (1905-1996)
|
Piet Hein (16. december 1905 – 17.
april 1996) var en dansk digter, forfatter, opfinder,
matematiker og verdensborger. Hein brugte pseudonymerne
Kumbel, Kumbel Kumbell og Notorius Jubelco.
Piet Hein voksede op i en veluddannet familie, hvor
kunstnere og videnskabsmænd (blandt andre Niels Bohr) færdedes,
og hans mors kusine var mor til Karen Blixen.
Efter matematisk studentereksamen på Metropolitanskolen
flyttede han til Stockholm for at gå på den kongelige
svenske kunsthøjskole. Uden at have gjort studiet færdigt
flyttede han tilbage og læste teoretisk fysik på Københavns
Universitet, en uddannelse han heller ikke afsluttede.
Kumbels Gruk er verdensberømte. De fleste er skrevet på
dansk, men mange er oversat til mere end tyve sprog. Det
er korte underfundige digte, ofte med tegninger, der
forener glæde med sorg, mørke med lys. Det blev til
mellem 7- og 9.000 af dem. Ét at de første og mest
kendte var om den lille kat på vejen, der sgu var sin
egen.
Hein er også kendt for sine geometriske figurer
superellipsen (superellipsebordet), superellipsoiden og
superægget.
Piet Hein havde en vis tilknytning til Skjern, hvorfra
hans æg fra The Super Egg World Center solgtes til over
30 lande. "Ægproduktionen" var dengang et
succesfuldt samarbejde mellem Piet Hein og Th. Skjøde
Knudsen
Som matematiker var Hein optaget af kombinatorik,
herunder spil. Han opfandt i 1942 spillet Hex,
oprindeligt Polygon.
En af Piet Heins forfædre er den hollandske søofficer
og folkehelt Piet Pieterszoon Hein. |
|
|
 |
|